Hotel Masaru, Puerto de la Cruz, Tenerife

Masaru er et stort og hyggeligt lejlighedshotel i bydelen La Paz, lige oven for Puerto de la Cruz. I hotellets have findes en stor opvarmet pool og i baggrunden hviler den mægtige og ofte sneklædte vulkan Teide.
Direkte uden for hotellet findes flere enkle restauranter og tøjbutikker.

Hotellet har en dejlig eksotisk have med stor opvarmet swimmingpool samt elevator, bar og opholdsrum med lejlighedsvis underholdning.
Gratis WIFI overalt på hotellet. 

Lejlighederne er store og nydelige 1-værelses lejligheder med balkon, badeværelse med badekar og hårtørrer, TV, safeboks og køkkenniche med køleskab. Alle hotellets lejligheder er samme størrelse og ens indrettet.

Udenfor hotellet er der flere barer, cafeer, småbutikker og et velassorteret supermarked.